Se modtagne svar vi har modtaget nederst på siden:
Fra vore beskrivelser i arkivet omkring Storegade 17
Dette hus er bygget ca. 1640, hvor Philip Kok holder “Vinduesøl“, dette fremgår yderligere af, at præsten ved een af de sidste børns dåb i kirkebogen skriver, at det er * udi hans nye hus, ligesom en datter også bliver x i samme.
1640-1654.
Philip Christensen Lowe, kaldt Philip Kok og Philip Low, mundkok og sekretær.
* ca. 1591.
x 1626 med Agnethe, * ca. 1593. Allerede 1625 fik de en datter, hvorfor de ifølge kirkebogen samme år måtte betale forbedelsespenge til kirken.
De boede på slottet indtil 1640, hvor han byggede huset her, og samme år holdt “Vinduesøl“. 1633 gav han 5 rdl. for en begravelsesplads i kirken, beliggende imellem prædikestolen og hertug Friederichs stol.
Kan nogen være os behjælpelig med korrekt beskrivelse af “Vinduesøl” ?
Svar modtages meget gerne på mail arkiv@norlak.dk, el. anden vis.
Modtagne svar:
Her er for en gangs skyld et spørgsmål, hvor jeg ikke engang behøver gå i Jysk Ordbogs samlinger. Ordet er nemlig med i Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog.
Her hedder det (bind 4, s. 838): Vindueøl = gilder i et nyt hus (til hvilket venner havde givet ruder mednavnetræk (bomærke, våben)).Ældste beklæg er fra 1643. Efter adskillige eksempler siger O.K. nemlig: Skikken kendes dog vist kun, hvor nt (= nordtysk) indflydelse er fremtrædende og så er vi jo i Sønderjylland, og selvfølgelig: København, som på tidspunkt stadig havde et kraftigt indslag af nedertyske købmænd.
Så vidt, måtte jeg jo alligevel ind at se, hvad vi havde i samlingerne. Men skuffende: kun én seddel (efter Sønderjysk Månedsskrift 1969.383): Chridtoph Wilkhelm Megander var formentlig født i Lüneborg. Han blev den 19. juni 1655 viet i Nordborg Efter slottets brand har han selv bygget hus i Nordborg, for i ugen efter den 2. søndag i fasten holdt han Vindusøl, hvor sognepræsten gav 1 Rd for sit skilt (vel: ruden med sit navnetræk).
Alene det med vinduer viser, at denne type gilde hører hjemme i ret velhavende bymiljøer. Gårde havde på det tidspunkt ikke vinduer.
Mvh fra Jysk Ordbog
Viggo Sørensen
Svar. nr. 2:
“Vinduesruder var noget helt nyt i byerne, hvor de først dukkede op i 1500 tallet, næsten uoverkommelige i pris, men da prisen omkring år 1600 faldt kunne man begynde at finde dem også på landet.
For at få råd til sådanne vinduer, gjorde bygherren så det, at han inviterede venner og bekendte til en fest, hvor de kvitterede for indbydelsen ved at medbringe en vinduesrude til det nye hus, Senere da ruderne var blevet billigere blev det så til et kontant bidrag med eller uden en rude. En præst i Nordborg skrev således, at han havde været til sin svogers vinduesøl i Sønderborg, hvor han havde givet en rigsdaler.
Set fra giverens side var det ikke alene en opmærksomhed overfor bygherren men det blev også en lejlighed for ham selv til at gøre opmærksom på, at det var ham, der havde givet rude.
De få der kendes har derfor også et våben, et redskab eller et skib påmalet, så man kan se, hvem der har givet den. Sønderborg Slot har således en meget fornem lille rude 14×10 cm, der forestiller en karavel og indeholder ikke alene navnet på skipperen Jens Lydiksen, men også årstallet 1664.
På det nye skibsfartmuseum i Flensborg findes nogle stykker, som bringer skipperens navn uden årstal, men de er formentlig fra omtrent samme tid og vi har derfor her nogle af de første skibsportrætter.
F.S. Grove Stephensen”
Svar nr. 3
Mojn,
i det tyske fandtes der en skik, at venner og bekendte bragte små mosaikglasruder med til indflytning i nybygninger. De kunne så forvente et traktement, bl.a. øl.
https://de.wikipedia.org/wiki/Fensterbierscheibe
Måske er det løsningen?
Svar nr. 4:
Jeg har undersøgt det. Prøv at gå ind på Kalkars ordbog = kalkarsordbog.dk
Vindueøl, norsk: gilde i et nyt hus (til hvilket venner havde givet ruder med navnetræk (bomærke, våben);
men læs selv videre.
f. Husrejsningsgilde
År 1778 havde de et Husrejsningsgilde. Det gjorde man også stor stads af i gamle dage. Mange steder forærede gæsterne malede glasruder, som blev satte in i de nye vinduer. Derfor omtales i tiden fra år 1621-1670 hyppig på Nordborg vinduesøl
. Det er altså et tegn på, at vedkommende mand, hos hvem et sådanne gilde stod, har bygget.
Svar nr. 5:
Her er lidt mere om vinduesøl:
“Vinduesruder var noget helt nyt i byerne, hvor de først dukkede op i 1500 tallet, næsten uoverkommelige i pris, men da prisen omkring år 1600 faldt kunne man begynde at finde dem også på landet.
For at få råd til sådanne vinduer, gjorde bygherren så det, at han inviterede venner og bekendte til en fest, hvor de kvitterede for indbydelsen ved at medbringe en vinduesrude til det nye hus, Senere da ruderne var blevet billigere blev det så til et kontant bidrag med eller uden en rude. En præst i Nordborg skrev således, at han havde været til sin svogers vinduesøl i Sønderborg, hvor han havde givet en rigsdaler.
Set fra giverens side var det ikke alene en opmærksomhed overfor bygherren men det blev også en lejlighed for ham selv til at gøre opmærksom på, at det var ham, der havde givet rude.
De få der kendes har derfor også et våben, et redskab eller et skib påmalet, så man kan se, hvem der har givet den. Sønderborg Slot har således en meget fornem lille rude 14×10 cm, der forestiller en karavel og indeholder ikke alene navnet på skipperen Jens Lydiksen, men også årstallet 1664.
På det nye skibsfartmuseum i Flensborg findes nogle stykker, som bringer skipperens navn uden årstal, men de er formentlig fra omtrent samme tid og vi har derfor her nogle af de første skibsportrætter.
F.S. Grove Stephensen”
Venlig hilsen
Margot